Januar
Kartoflerne sættes til spiring i opvarmede omgivelser.
Marts
De første kartofler lægges i jorden.
Kartoflerne er overdækket med plastik for, at kunne holde varmen og gå i gang med at gro nye kartoffelplanter.
April
Nu lægges størstedelen af kartoflerne i jorden.
Maj / juni
De første nyopgravede kartofler kommer i butikkerne.
Kartoflerne kaldes ”nye” kartofler, men er egentlig umodne kartofler.
Skrællen kan nemt gnides eller skrubbes af og kartoflerne har kort holdbarhed.
August
De modne kartofler kommer i butikkerne (kartofler til skrælning).
Kartoflen modnes efter at kartoffeltoppen (den grønne del af planten) er visnet ned. Modningen har betydning for spisekvaliteten og holdbarheden.
September/oktober
Kartoflerne tages op, sættes på kølelager specielt indrettet til kartofler.
Kartoflerne pakkes efter behov i poser/papkasser til salg.
Lagring
Opbevares tørt, ventileret og køligt. Bedste temperatur er mellem 4 og 6 grader.
Kartoflen er en levende organisme, der ånder også efter at den er høstet.
Under 3 graders varme går kartoflens respiration i stå.
Stivelsen i kartofler omdannes til sukker under lagring.
Når respirationen er gået i stå, forbrændes sukkeret ikke og kartoflen får en sødlig smag.
Over 7 grader begynder kartoflen at spire. Over 7 grader bliver kartoflen hurtigt runken og tør, fordi vandet fordamper.